Deklination zu «immerēns immerentis»

Deklination zu «immerēns immerentis»

Adverbien

Adverb Positiv
immerenter
Adverb Komparativ
Adverb Superlativ

Deklination

mask. fem. neutr.
Nom. Sg.
immerens
immerens
immerens
Gen. Sg.
immerent‑is
immerent‑is
immerent‑is
Dat. Sg.
immerent‑i
immerent‑i
immerent‑i
Akk. Sg.
immerent‑em
immerent‑em
immerens
Abl. Sg.
immerent‑i, immerente
immerent‑i, immerente
immerent‑i, immerente
Nom. Pl.
immerent‑es
immerent‑es
immerent‑ia
Gen. Pl.
immerent‑ium
immerent‑ium
immerent‑ium
Dat. Pl.
immerent‑ibus
immerent‑ibus
immerent‑ibus
Akk. Pl.
immerent‑es, immerent‑is
immerent‑es, immerent‑is
immerent‑ia
Abl. Pl.
immerent‑ibus
immerent‑ibus
immerent‑ibus